(K. Heibon / K. Heibon) Mill Music.
” Som dreng hørte jeg Ella Fitzgerald og Louis Amstrong på min tante og onkels radio. Fra det øjeblik var jeg solgt til musikken “. - James Rasmussen
Jeg havde lige banket sne af min slæde,
sat en streg snot i tantes køkken-forklæde.
I stuen stod et apparat, med fine blanke kanter,
jeg glemte næsten huen, og de uldne våde vanter.
Radioen lød som en Oma-panering,
men Ella skar igennem med krystalklar fracering,
Louis støtte til med fede lede-toner,
de blev risted i min hjerne ligesom gammeldags runer.
Min onkel trommed` takten på sin æske med snus i,
jeg fulgte bobler i min sodavand med brus i.
Jazzen var vild og når jeg lyttede til den,
drømte jeg en drøm, hvor jeg forsvandt i bakkelitten.
Hun var i stand til at få rytmen til at rykke,
og han var fræk nok til at blæse hende et stykke.
Hun spandt så kælent til trompetens korte bjæf,
de var verdensklasse, Louis A. og Ella F.
Radioen lød som en Oma-panering etc.
Jeg troede lyden kom fra andre planeter,
steder hvor gudinder sang duet med blå trompeter.
Den aften vidste jeg nøjagtig hvad jeg ville,
himlen havde åbnet sig fra lakkens dybe rille.
Radioen lød som en Oma-panering etc.