I 1952, kom jeg i lære som smed på Orlogsværftet. Jeg boede hos min moster og onkel, som havde en gammel radio, der var lavet af træ, med bakkelit kanter.
Kort tid efter jeg var kommet i lære, hørte jeg noget musik på den gamle radio. Jeg gik hen og skruede op, og ud af radioen tonede Louis Armstrong og Ella Fitzgerald med “Can anyone explain the thrill of a kiss.”
Det slog fuldstændig benene væk under mig ? fra den dag var jeg solgt. Jeg var helt afklaret med at musik og sang, ville blive mit liv.
Jeg fik købt en mundharpe og en ukulele, som hurtigt blev skiftet ud med en guitar, og skøjteløberen Kurt Stille lærte mig 3 greb på guitaren.
weekenderne, tog jeg ofte på vandrehjem ikke langt fra København, og her var alle guitar drengene samlet. Stille brødrene var der, Cæsar var der etc. Det var her vi lærte og sang alle de frække sange, som Cæsar ( som også hed Bjarne ) tog med sig ud i sit voksne liv.
Min acc. guitar sagde jo ikke ret meget, så jeg fik købt en mikrofon, som kunne skrues på guitaren, der hvor der var hul. Jeg satte en jack i min guitar, og den anden ende af jacken stak jeg ind i min mosters gamle radio, og så havde jeg hul igennem. Det skrattede godt nok gevaldigt, men fedt var det.
I Brønshøj hvor jeg boede, lå der en lille park, hvor man om vinteren når det var frostvejr sprøjtede græsplænen over med vand, så man kunne løbe på skøjter. Her mødte jeg Charles, Joker, Sune og Ole. De havde et lille band, og øvede sig ovre i Charles kælder. Jeg fik lov til at komme og være med. Charles på saxofon, Joker piano, Sune bas, Ole trommer, og jeg selv på guitar. Vi forsøgte os med alt mulig forskellig musik, men der var ikke noget som rigtigt fængede.
En dag hørte jeg “Rock around the clock” …Bingo – der var den. Så kom det næste lyn Elvis Presley – det var den musik jeg måtte have gang i. Vi kunne ikke få pladerne i Danmark, og måtte tage til Sverige for at købe hvad vi kunne få. Når jeg så kom hjem, lavede jeg lydskrift af hvad jeg troede de sang om, og det var ikke altid det rigtige jeg fik fat i, men det var fuldstændigt ligegyldigt – musikken var der – og vi spillede den med fuld hammer, og jeg sang mine lydskrifter med stor overbevisning.
Vi blev fast husorkester i Brønshøj – Husum ungdomshus, og derfra ud til de forskellige ungdomshuse i København. Vi var blevet det hotteste på denne nye musik scene, og det rygtedes ned til Børge Kisbys danseskole i kødbyen. Han fik fat i os, og så stod jeg der og sang blandt alle jitterbuggerne – Gummi Jørgen, Per Olesen, Inge Birte, Bruno etc. Gang i den hver lørdag.
Senere kom Tommy Steele til, og Aftenbladet holdt en konkurrence i KB. hallen, hvor man ville kåre den Danske Tommy Steele. Vi meldte os til som “James and his Jamesmen” Der var 5000 mennesker – det var helt vildt – vi vandt, og folk råbte og skreg. Volmer Sørensen var konferencier ? han kunne slet ikke komme til orde, og var godt nok sur.
Et stykke tid senere skulle man så kåre Nordens rock konge. Den konkurrence blev holdt foran 15.000 tilskuere på Jordal Amfi i Oslo. Vi fik en drønende succes, og var bagefter på tourne i hele Norge, og derefter rejste vi rundt i de Svenske folkeparker, indtil jeg blev en “Jack.”
James Rasmussen
